Invitation til workshop om teknologi i ældrepleje

Vær med til at sætte retningen for, hvordan teknologi skal bruges i ældreplejen. Del dine perspektiver, og vær med til at udvikle visioner for en pleje, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation. Læs mere om formål og målgruppe her på siden.

Antallet af ældre borgere er stigende, og samtidig er der et voksende ønske om, at pleje i højere grad tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, værdier og hverdagsliv. Personcentreret pleje er blevet et vigtigt ideal i ældreplejen, men det er også forbundet med udfordringer, ikke mindst når ressourcerne er begrænsede.

Digital teknologi fremhæves ofte som en del af løsningen. Teknologi kan skabe nye muligheder for støtte, koordinering og fleksibilitet i plejen. Samtidig kan teknologiske løsninger også give anledning til nye problemer.

For at skabe langtidsholdbare løsninger, er involverede og relevante personer nødt til at blive en aktiv del af dialogen om teknologiers brug i ældreplejen.

Vi inviterer dig derfor til at deltage i en workshop, hvor ældre borgere og familiemedlemmer, venner, eller andre, der hjælper ældre borgere i hverdagen, sammen får mulighed for at diskutere disse spørgsmål. Med udgangspunkt i korte, fiktive fortællinger om teknologi i ældreplejen vil deltagerne dele deres perspektiver og i fællesskab formulere visioner for, hvordan teknologi bør, eller ikke bør, indgå i ældreplejen fremadrettet.

Hvad kan du forvente af dagen?

Workshoppen samler ældre borgere (60+) med længerevarende plejebehov og familiemedlemmer, venner, eller andre, der på uformel vis tager del i pleje.

Du vil med din gruppe blive præsenteret for fiktive historier, som i sammen vil arbejde med. På baggrund af jeres dialog, vil I udvikle visioner for hvilken rolle I gerne ser teknologien spiller for at understøtte personcentreret pleje, og hvilke faldgruber I gerne vil undgå.

Du modtager et gavekort på 200 kr. som tak for din deltagelse.

Målgrupper

Ældre borgere med længerevarende plejebehov

  • Du er 60 år eller ældre
  • Du får jævnligt hjælp af ENTEN professionelle, frivillige eller personlige relationer til at varetage plejebehov. Du må gerne få mere end en slags hjælp.

Da din deltagelse kræver, at du kan give informeret samtykke, er personer med nedsatte kognitiv funktionsniveau og personer underlagt værgemål ekskluderet fra at deltage.

Pårørende, ven eller frivillig (uformel plejegiver)

  • Du er 18 år eller ældre
  • Du er pårørende, bekendt, eller frivillig som jævnligt udfører plejeopgaver for en eller flere ældre over 60 år.
  • Du har udført plejeopgaver indenfor det sidste år

Projektet bag

Democracy x er partner i det tværeuropæiske forskningsprojekt BUILD. Projektet har til formål at udvikle løsninger til at skabe bedre sammenhængende pleje med menneskets behov og præferencer i centrum. Foruden Danmark afholdes der lignende workshops i Portugal, Tjekkiet og Østrig. Resultaterne vil blive brugt til at informere projektets forslag til beslutningstagere, på både nationalt og europæisk niveau.

Bjørn Hallsson

Konsulent

60958871

Naja Kilime

Projektleder

31 50 71 52

Sissel Ladegaard

Projektleder

53 60 22 63